Mærk historiens vingesus i marsken
Digegreven i den firlængede gård i Ballum var formanden for det lokale digelaug. Lige som sin far - og hans far før ham - var han ansvarlig for at passe marskbøndernes livsvigtige diger. Og gården derude i marsken, der blev opført i 1857 i Vestslesvisk-Frisisk stil, ejes i dag af Ruth og Christian Lorenzen - 6. generation på landbruget Klægager. - Christians far og bedstefar var begge digegrever, derfor kaldte vi stuehuset Den Gamle Digegreves Gård, da vi indrettede det til Bed and Breakfast i 2006, forklarer Ruth Lorenzen.
Historisk men topmoderniseret
Inspireret af Realdanias kampagne, Genanvend Gården, gik Ruth og Christian Lorenzen for nogle år siden i gang med en gennemgribende renovering af det gamle stuehus og hestestalden. I dag kan de derfor tilbyde Bed and Breakfast i fem smukke dobbeltværelser, lige som gårdens fremragende fælles faciliteter bruges i forbindelse med aktiviteter som højskoledage, foredrag med smagsprøver på Det Sønderjyske Kaffebord samt guidede ture i lokalområdet. Med støtte fra bl.a. Realdania er gårdens staldlænge nu ved at blive fuldstændig istandsat, så den kan anvendes til bæredygtige aktiviteter med udspring i lokal kulturhistorie, natur, kunst, myter og mad. Projektet omfatter blandt andet et forsamlingslokale til 75 personer og et godkendt køkken i den gamle stald. - Visionen er at genskabe og fritlægge den oprindelige gård og anvende den til nye formål, som skal være økonomisk bæredygtige, gavne lokalsamfundet, samt give besøgende nye spændende oplevelser, siger Ruth Lorenzen.
Marskens hemmeligheder
De historiske rammer giver gæsterne mulighed for at falde til ro og fornemme eller fordybe sig i stedets og egnens historie og planlægge ture i den storslåede sønderjyske natur, der gemmer på historien om marskbøndernes hårde liv, i konstant kamp med naturens kræfter: - Christians forfædre var dygtige marskbønder fremsynede mænd og gode fortællere. De har på hver deres måde sat sig spor i marsken. Det er den arv, som vi gerne vil føre videre, siger Ruth Lorenzen, der har valgt at satse på oplevelsesturisme i den gamle digegreves gård. - Flere og flere turister har heldigvis fået øje på området, der ligger godt i forhold til fx nationalparken Vadehavet og muligheden for at opleve Sort Sol. Og da vi begge er født og opvokset på egnen og lokalt engagerede, kan vi stille vores viden om egnen til rådighed.
Den Gamle Digegreves Gård - Klægager BB
Gården er indrettet med store lokaler, velegnet til kurser og foredrag, men også til familiefester, idet gårdens store sal er udstyret med service til 35 personer, klaver og trådløs internetadgang.
Ruth Lorenzen
Østerende 13, Ballum
6261 Bredebro
Telefon +45 74 71 63 72
Mobil +45 23 93 15 11
www.klaegager.dk
Gps: 55.089617,8.67561
Stiftamtmandsgaarden BB - værtshistorie
Bedste Bo - værtshistorie
Bøgebjerggård Bed and Breakfast - værtshistorie
Genner Bugt og Aabenraa
Gråsten Slot
Ribe - middelalder- og vikingeby
Altid kunstner - Katherine og Thomas Eje
3 stjerneoplevelser i Sønderborg
Givskud Zoo
Aabenraa - HanneZzz BB - værtshistorie
Tønder - Sovgodt8 BB - værtshistorie
Bredebro - Klægager BB - værtshistorie
Tønder - SJ Rooms BB - værtshistorie
Bredebro - Marskgården BB - værtshistorie
Kolding - Koldinghus
Jelling - et stykke af Danmarkshistorien
Padborg - Frøslevlejren
Sønderjylland - Vadehavet er verdensklasse
Tønder - En by i Marsken
Fredericia - Byen for alle
Sønderborg - Dybbøl Mølle
Sønderborg - Ringriderfest
Sønderjylland - Danmarks port til Europa
Sønderjylland - En vindtørret rå fisk
Sønderjylland - Sort Sol