Domkirkebyen Ribe
Stiftamtmandsgaarden i Ribe - Bed and Breakfast, skråt overfor Danmarks ældste gymnasium i Ribe ligger den gamle Stiftamtmandsgaard bygget i 1799. På den tid var stiftamtmanden den verdslige stiftsøvrighed for kirken - i samarbejde med biskoppen. Frem til 1972 rummede bygningerne således Stiftamtets administration for Ribe Stift. Allerede i 1961 blev den gamle gård tilbygget en længe af arkitekten C.F. Møllers berømte tegnestue i Århus. Da stiftet flyttede ud af lokalerne, blev de renoveret og indrettet til flere selvstændige boliger. I et af disse smukke huse holder Stiftmandsgården i Ribe - Bed and Breakfast - til. Lige rundt om hjørnet ligger Ribe Domkirke med den store smukke plads med nyrenoveret flisebelægning - som løfter kirken højt over de gamle huse fra middelalderen. Pladsen er omkranset af hyggelige butikker, kunsthåndværksudstillinger, gallerier, cafeer og restauranter. Og overalt mødes du af et smil. Byen rejser sig overraskende fra den flade marsk. Ribe er centrum i Naturpark Vadehavet. Ribe Å løber midt gennem byen og skaber en helt egenartet stemning med broer og toppede brosten. Og Ribe blev da også i 2014 udnævnt til at være Europas smukkeste lille by. Men tilbage til Puggaardsstræde.
Lige nu runger den smukke gamle gade med de fantastiske bindingsværkshuse af den glade latter af unge mennesker, der har fået fri fra skole og er på vej hjem. Men, når du runder porten og går igennem gården, betages du af den smukkeste oase smykket med blomsterkrukker, klatreroser og gamle træer. Her emmer af ro og balance. Bag den flotte kongeblå indgangsdør møder du Joan og Peter...
Vi vil invitere hele verden indenfor...
Faktisk har undertegnede tidligere været gæst hos Joan og Peter og er blevet beværtet, ja forkælet, i deres indbydende dobbeltværelse på 1. sal med udsigt over den gamle smukke gård, have og Domkirken. - Så jeg kender deres historie. Jeg vidste, at værtparret gennem de sidste år af deres arbejdsliv havde drømt om at ville invitere hele verden indenfor i deres hjem, den dag de valgte ikke at arbejde på fuld tid mere. Joan og Peter drømte om en Bed and Breakfast. Og Joan og Peter er ildsjæle i alt hvad de gør. Faktisk er hele Ribe befolket af ildsjæle, der gør deres yderste for at hele byen skal være imødekommende og gæstfrie overfor besøgende, der kommer til byen. Går du på gaden med et kort og ser spørgende ud, er det en helt naturlig selvfølge for folk i Ribe at spørge, om de kan hjælpe dig i stedet for blot at gå forbi dig. Der vises uopfordret på rette vej. Joan og Peters start blev hjulpet i gang af et vennepar, der allerede drev en Bed and Breakfast i Ribe. En dag havde de overbooket deres værelser, og nu var gode råd dyre. Veninden vidste, at Joan og Peter havde et dejligt dobbeltværelse stående tomt og ringede for at få hjælp.
Stiftamtmandsgården i Ribe Bed and Breakfast var i gang
I dag er det stadig lysten og interessen, der driver værket. Vi har egen hjemmeside, der tiltrækker gæster fra hele verden, præcis som vi drømte om, fortæller Joan, mens huns skræller æbler til barnebarnet Rune, som hun passer hver onsdag. Senest har vi haft besøg af en japansk pige, fortsætter Joan. Hun interesserede sig for små byer og dansk møbeldesign. Hende skriver vi stadig sammen med. Vi har så mange gode oplevelser og glæder sammen med vore gæster. De penge, vi tjener, bruger vi på at rejse i forårs- og efterårsmånederne, på gode oplevelser og på at nyde andres gæstfrihed undervejs på vores rejser. Det er da skønt, smiler Joan og løfter Rune ned ad køkkenbordet. Så er kaffen klar, inviterer hun indbydende til kaffebord og kager... for gæster skal forkæles!
Stiftamtmandsgaarden i Ribe
Stort lyst dobbeltværelse med eget bad og toilet beliggende på 1. sal. Mulighed for en ekstra opredning. Midt i Ribes smukke gamle bydel. Her er fred og ro og udsigt til domkirken fra værelset. Gode P-muligheder.
Joan og Peter Kjær
Puggaardsgade 7e
6760 Ribe
Telefon: +45 22 16 31 17
E-mail: jpkjaer@stofanet.dk
www.ribe-bb.dk
Gps: 55.326673,8.76169
Værten er kke længere aktiv på Bed and Breakfast guiden
Ribe
Stiftamtmandsgaarden BB - værtshistorie
Bedste Bo - værtshistorie
Bøgebjerggård Bed and Breakfast - værtshistorie
Genner Bugt og Aabenraa
Gråsten Slot
Ribe - middelalder- og vikingeby
Altid kunstner - Katherine og Thomas Eje
3 stjerneoplevelser i Sønderborg
Givskud Zoo
Aabenraa - HanneZzz BB - værtshistorie
Tønder - Sovgodt8 BB - værtshistorie
Bredebro - Klægager BB - værtshistorie
Tønder - SJ Rooms BB - værtshistorie
Bredebro - Marskgården BB - værtshistorie
Kolding - Koldinghus
Jelling - et stykke af Danmarkshistorien
Padborg - Frøslevlejren
Sønderjylland - Vadehavet er verdensklasse
Tønder - En by i Marsken
Fredericia - Byen for alle
Sønderborg - Dybbøl Mølle
Sønderborg - Ringriderfest
Sønderjylland - Danmarks port til Europa
Sønderjylland - En vindtørret rå fisk
Sønderjylland - Sort Sol