Tag på dybhavsfiskeri i Nordsøen
Du bør mindst én gang i livet udfordre dig selv med en fisketur i Nordsøen. For det er nemlig en oplevelse for livet. Pludselig befinder du dig midt ude i havet ved Det Gule Rev med 70 meter vand under stævnen i kamp på liv og død med en 17 kilos torsk. Lidt afhængig af årstiden kan man fange et bredt udvalg af spændende fisk, forklarer Bendt Staunsbjerg, Fyrholm ApS. Artsrigdommen skyldes Det Gule Revs placering midt i Nordsøen mellem Danmark og Norge. Revet er 10 sømil bredt og 65 sømil langt, og flere steder på revet ligger der gamle skibsvrag, der giver fremragende levesteder for fiskene. Man kan derfor også være heldig at kroge én af de mere sjældne fiskearter som grå og røde tunger, pighvar eller slethvar.
Masser af tur-muligheder
Hvis man skal på fisketur i Nordsøen, skal man alliere sig med en af de mange arrangører, som kender vind- og vejrforhold samt ikke mindst fiskeriet. Fra Hirtshals kan man fx få lystfiskerture af fire til 18 timers varighed med skibene M/S Fyrholm og Mille.
Skibe med historie
M/S Fyrholm er en tidligere marinekutter bygget af eg på egespant med en tonnage på 41 brt. Hun er oprindelig bygget på orlogsværftet og køllagt i 1943 som inspektionsskib til Grønland. På grund af krigen blev skibet dog aldrig bygget færdig og nåede derfor aldrig til Grønland. I stedet blev M/S Fyrholm ombygget til minestryger og sejlede i danske farvande. M/S Mille med plads til 23 personer skulle også have sejlet på Grønland. Hun blev bygget i 1977, køllagt som trawler, men blev aldrig bygget færdig som trawler. I stedet købte to ansatte på værftet alt træet og byggede skibet i en lade ved Køge. M/S Fio er bygget af den tyske marine under 2. verdenskrig som flakskib, fyrretræ på jernspant. Efter krigen blev skibet ombygget i Lübeck og indsat i den tyske højsøfiskeflåde med fiskenummer KIE 714. Og fik i øvrigt ved den lejlighed navnet Helga...
Fiskeri året rundt
Fire timers fisketure tilbydes kun om sommeren som aftentur. På den årstid fanger man især makrel. Seks og otte timers turene laves på alle hverdage som kystture. De lange ture på 10 og 12 timer tilbydes hver weekend til Det Gule Rev eller til et af området mange vrag. Vragturene i Nordsøen er nok noget af det mest spændende inden for havfiskeri, mener Bendt Staunsbjerg: Du ved ikke, hvad der venter dig, når du sender din agn eller pirk ned mod vraget, og få sekunder efter hiver og rusker det i stangen! Så er det med at komme op ad i en fart! De helt lange ture på 14-18 timer arrangeres kun i weekenden og er som regel vragture, hvor dybden kan være op til 300 meter.
Afgang fra Hvide Sande
M/S Fio der stævner ud fra Hvide Sande, og tilbyder lystfiskerture af helt op til seks døgns varighed. De kortere ture op til 12 timer arrangeres om sommeren, og målet er makrelfiskeri eller fladfisketure. 15 og 21 timers ture laves året rundt og er hovedsaligt vragfiskeri. Mange af disse ture er specialture efter en bestemt art som sildehaj, kuller, pighvar, brosmer eller mørksej. Fra Hvide Sande arrangeres der også makrelture på 4 og 6 timers varighed om aftenen i juni, juli og august.
Husk fiskestangen på næste ferie
Hvis du har fået lyst til en fisketur af de helt store, så kan du kontakte:
M/S Fyrholm ApS
Mejerivangen 11
9800 Hjørring
Telefon +45 40 70 51 15
habeleto@kristensen.mail.dk
Gps: 57.595649, 9.964649
Klitgaarden BB - Værtshistorie
Brovst Bed and Breakfast - værtshistorie
Heltoften Bed and Breakfast - værtshistorie
Hune og Blokhus
Frederikshavn - Bangsbo Slot
Skørping - Rold Skov
Fyrtårne ved Vestkysten
Nordjylland - Mors og Fur
Thy - Mellem fjord og hav
Vildmose - Lille Vildmose BB - værtshistorie
Hjørring - Rubjerg Knude Fyr
Frederikshavn - Den lille storby
Hirtshals - Nordsøen Oceanarium
Nordjylland - Hanherred
Hirtshals - Dybhavsfiskeri i Nordsøen
Hirsholmerne - Perlerne i Kattegat
Nordjylland - Lysets land
Mariager - Salt på hjernen