Kaysen BB i København - værtshistorie

København - Kaysen BB - værtshistorie

Kaysen BB i København
Anette er Bed and Breakfast-værtinde med stort B - på fuld tid. Det har hun dog ikke altid været. Uddannet som blomsterdekoratør hos Bering Blomster - der er Kongelig Hofleverandør - var hun lykkelig og glad for sit liv med blomster, de store begivenheder og kreativiteten der fulgte med jobbet.

Men da Anette fik sit fjerde barn, Laurits, besluttede hun, at et liv som fuldtidsarbejdende mor havde for store omkostninger for familien, og hun startede derfor sit eget børnetøjsfirma med base i hjemmet.

Men Anette blev syg og måtte lukke sin virksomhed. Gode venner var på besøg og spurgte ind til, hvad der nu skulle ske i Anettes liv. De foreslog, at det anneks, Anette og hendes mand havde i deres hus, da kunne bruges til Bed and Breakfast. Så kunne hun stadig arbejde i hjemmet og have tid med børnene - og samtidig invitere hele verden indenfor - til Hvidovre - på Bed and Breakfast!

Anette blev bekymret. Selv om tanken om B&B tiltalte hende meget, blev hun også nervøs for at skulle invitere fremmede mennesker ind i huset med 4 mindre børn. Hun kendte jo ikke de gæster, der ville komme. Faktisk havde hun også lovet børnene, at de kunne få lov til at bo i annekset, når de blev lidt større.

Anette strøg dog bekymringerne bort og omfavnede ideen. Over den næste weekend blev der købt senge, møbler og udstyr, og de indrettede en lille lejlighed på 30 m2 med privat indgang, eget bad og køkken samt stue og soveværelse ud i et. Kaysen BB var født.

Anettes bekymringer blev hurtigt manet til jorden. Hendes gæster var vildt søde. Mange kom igen og igen - og blev næsten som en del af familien og venner af huset. Og Anettes nye liv blev et lykkeligt liv - med masser af glade og tilfredse gæster. Det nye liv åbnede også mulighed for, at Anette kunne genoptage den kreativitet, der var så kendetegnede for hendes tidligere arbejde med blomster.

Hun er nemlig stadig meget kreativ og maler, laver keramik og julepynt - som hun sælger på julemarkeder i Danmark og Sverige.

Hendes malerier pryder faktisk Bed and Breakfast lejligheden nedenunder. Og mangen en gæst er blevet forelsket i et af Anettes malerier og har købt og transporteret et maleri eller to med hjem til deres respektive lande.

Anette viser gerne sin kunst frem. Af keramik kan nævnes fade, krukker og skåle - og ikke mindst vaser og urtepotteskjulere - for Anette elsker stadig alt, der har med blomster at gøre.

Hendes gæster nyder godt af den smukke have med de mange gamle frugttræer og de nyder en stille sommeraften med grill og hygge på terrassen. Om efteråret bugner træerne af frugt, som Anette gladeligt og gerne giver sine gæster med hjem.

Hendes kreativitet afsejler sig også i den indretning der møder dig, når du træder ind i Kaysen BB. Stilen leder tankerne hen på svensk hygge med hvidmalede træpaneler og smukke møbler.

Og det er ikke så underligt - familien Kaysen har nemlig også et hus i Sverige, hvorfra Anette drager ud på julemarked og sælger sin julepynt og kunst.

Og du kan også møde andre medlemmer af Kaysen-familien rundt om i København. Anettes yngste søn, Laurits, er nemlig Tivoligarder og har været det de sidste 8 år. Han startede som fløjtespiller i garden som blot 7-årig og er i dag avanceret til fanevagt og faneløjtnant. Ham kan du se, når Tivoligarden trækker op og spiller på deres runde gennem den gamle smukke forlystelsespark.

Mange af Anettes gæster er taget i Tivoli for at opleve Laurits i sin flotte uniform. Og selvom Laurits skal gå på pension, når han fylder 16 år, så håber han alligevel på at kunne avancere til tambourmajor - og få endnu et år i garden.

 

Kaysen BB
Værelse i Hvidovre med egen indgang, privat bad og køkken. En korridor til et kombineret opholdsrum og soveværelse. I alt 32 m2. Køkkenet er indrettet med spiseplads til 2 personer og køleskab, 2 kogeplader, bordovn, elkedel og kaffemaskine.

Anette Kaysen
Nestoren alle 36
2650 Hvidovre
Mobil +45 22 32 03 76
anette@kadabra.dk

img_5649