På Fyn spiser man da Bo´hve´grø´?

Fyn - Man spiser da Bo´hve´grø´?

På Fyn spiser man da Bo´hve´grø´?
Boghvedegrød - udtalt helt uden d’er - er en helt særlig specialitet på Fyn. I hvert fald historisk set. For selv om de færreste nulevende fynboer har smagt boghvedegrød, så klistrer retten til øens historie. Et gammelt ordsprog siger ligefrem, at fynboen mimrer, når han går forbi en boghvedemark. Derfor kaldte Arent Berntsen i sin Danmarcks oc Norgis Fructbar Herlighed fra 1656, da også boghvedegrøden for Fynbogrød. Og så er den underlige afgrøde fra Sibirien tilmed ikke engang en rigtig kornart. Boghvede er nemlig en del af Pileurt-familien, men ligner korn så meget i sin sammensætning, så den normalt betragtes som en kornart. I 1300-tallet lå der boghvedemarker mange steder på Fyn, og planten har været brugt af vikingerne og deres efterkommer til lidt af hvert, lige fra brød, supper og pandekager til liggeunderlag og fyld i puder. Planten kan også bruges som tøjfarve, dyrefoder og lægemiddel. I 1546 skrev Henrik Smid fx, at grynene blødgør hård mave og fremmer urin og mælkedannelse, mens boghvedemel i vin uddriver den sorte gulsot og stiller tarmvrid. Der er også en del overtro knyttet til planten. Tidligere sagde man, at hvis ægtefolk bruger boghvedehalm i sengen, får børnene rødt hår, og at et firkantet boghvedekorn kan beskytte husstanden mod hekse.

Spis boghvedegrød
Giv Mælk og Smør og Osten sød; Velsign os med Boghvedegrød. Lad Hønen give Æg paa Fad. Til Pandekag´ og Æggemad. Bevar vor Gjæs fra alskens Nød, Gjør Kaalen feed og Dynen blød. Stærk Humle hæng på Stængerne, sæt beesk Malurt i Bedene. Sådan skrev Carl Baggers i sin Maimaanedssangen i bogen, Min broders Levnet fra 1835. Hvis du har fået lyst til at smage, så er det let at lave boghvedegrød. Husk at skylle kornene først, da mange er allergiske over for farvestoffet fagopyrin, som findes i boghvedens yderskal.

Du skal bruge:
1,5 liter mælk
210 gram boghvedegryn 
1 tsk. salt
Lidt sirup og strøsukker

Mælken bringes i kog, hvorefter boghvedegrynene drysses i under omrøring. Skru ned for varmen og lad grøden koge videre under låg i svag varme ca. 45 minutter. Herefter kan du slukke for varmen, og grøden smages til med salt. Grøden serveres med en sirupsklat i midten og strøsukker. Boghvedemel bruges bl.a. til galettes, franske madpandekager eller blinis, russiske pandekager.

Svendborg Boghvede- og Havremølle
I dag kan det være svært at finde en boghvedemark på Fyn. Men i Svendborg finder man stadig virksomheden, Svendborg Boghvede og Havremølle. Virksomheden blev grundlagt i 1888 af Theodor Petersen, der lavede mel af boghvedegryn på sit mølleri. Nu importerer møllen dog sin boghvede fra en møller i det gamle Østtyskland tæt ved den polske grænse. Så i stedet for at bruge ferien på at jagte boghvedemarker på Fyn, kan du vælge at tage den lette udvej og aflægge bryggeriet Refsvindinge et besøg. I 2004 bryggede man nemlig for første gang en boghvedebryg som en særlig bryllupsøl til kronprinseparrets bryllup. Den overgærede, let gyldne øl holder en alkoholprocent på 5,7 og er brygget af malt, ægte fynsk boghvede, humle, og fynsk vand! Skål!

Bryggeriet Refsvindinge
Nyborgvej 80, Refsvindinge
5853 Ørbæk
Telefon 65 33 10 40
www.bryggerietrefsvindinge.dk

skaermbillede-2019-08-20-kl.-11.37.12