Kathrinelyst Overnatning - værtshistorie

Kathrinelyst Overnatning
Henriette byder os velkommen med et stort smil. Vi skal bo på 1. sal i et dobbeltværelse med den mest vidunderlige udsigt over parken og Lillebælt. Vi går, efter at have installeret os, en tur i den smukke have med udsigten og kontrasterne mellem havet og træernes sorte silhuetter - i det glitrende solskin. Det er simpelthen et betagende sted.

Henriette og hendes mand Brian pusler rundt i haven. De finder hele tiden ting, der kan forbedres og skabe glæde for  deres gæster. Lige nu er de i gang med at lave en lille havepavillon , så gæster også i dårligt vejr, kan nyde den smukke udsigt.

Overalt finder du små hyggekroge og terrasser med bænke og havemøbler, hvor du kan slå dig i ned i fred og ro. Sjælen finder hvile her. Efter en god nattesøvn serveres den dejlige morgenmad i den store spisestue med alskens lækkerier. Frisk frugt og lækkert pålæg er blot få af ingredienserne. Mens vi hygger med morgenmaden, fortæller Henriette lidt om familiens historie.

Mine forældre købte gården i 1974. Det var en gård uden vand og varme. Duerne fløj ud og ind af vinduerne - der for manges vedkommende var uden ruder - ikke at det generede de mere end 100 vilde katte, som også havde slået sig ned i stuehuset. På trods af min farmors gråd, købte min far gården - han ville dyrke jorden, fortæller Henriette.

Så gik den helt store renovering af gården i gang. Mine forældre byggede 5 lejligheder, som min mor havde planlagt at bruge til ferieudlejning for familier, der ville på ferie på landet og ved vandet. Og en lejlighed til dem selv. Jeg var 2 år gammel, og er altså vokset op her på gården sammen med min bror - som stadig bor i lejligheden lige her ved siden af. Renoveringen blev færdig og sommergæsterne rykkede ind. Der var liv overalt. Feriebørn legede i haven - løb til stranden og badede. Dengang tog man ikke bare en eller to overnatninger - som i dag - næ - man tog på ferie i uger ad gangen. I starten af firserne ændrede konceptet sig langsomt til at blive mere, som det er i dag - en Bed and Breakast.

Min far var kun 62 år, da han døde i 1996, og da valgte min mor efterfølgende at blive boede på gården. Det gjorde min bror også - og ved fælles hjælp lykkedes det min bror og mor at drive gården videre. Kort tid efter bliver min mor alvorligt syg, men også de udfordringer finder vi vej igennem ved fælles hjælp. I 2003 begynder min mor at tale om, at hun gerne vil slippe tøjlerne.

Min mand og jeg havde allerede besluttet, at vi gerne ville tage over. Vi var tre søskende, der skulle komme til enighed. Men det faldt hurtigt på plads, og i 2005 solgte vi vores hus i Middelfart og flyttede tilbage til mit barndomshjem. Min mor blev boende på gården også efter, vi havde overtaget, men vi havde hver vores husstand. Så nu var der tre generationer, der boede sammen.

Det var et kæmpe privilegium for os, at der altid var nogen, vi kunne trække på, hvis drengene var syge, vi havde travlt med renovering eller arbejde. Min mor aflastede mig ofte ved at servere morgenmad for gæsterne. Det var en win-win situation for os alle, og vi værdsatte vores muligheder og hinanden.

Både min mand og jeg havde fuldtidsarbejde. Og med 3 drenge der skulle passes og opdrages, valgte vi i en årrække at drosle udlejningen ned. Men da ungerne flyttede hjemmefra, ønskede jeg at satse på forretningen herhjemme, og vi begyndte at tage feriegæster og ophold ind igen. Samtidig tog jeg en uddannelse som massøse - et valg der betød, at jeg ville kunne arbejde herhjemmefra ,- og det er en beskæftigelse som nemt kan tilpasses mine øvrige aktiviteter med Bed and Breakfast.

Nu er jeg så heldig at have en mand, som bakker mig 100% op i de valg, jeg tager. Ellers kunne alt dette slet ikke lade sig gøre.