En oase af fred og ro - Skallerup Klit - Værtshistorie

En oase af fred og ro - Skallerup Klit
Karen og Svend købte Klitgaarden i 1990 - en gammel ejendom med 15 hektar jord.

Svend havde et stort ønske om at komme tilbage til Klitten, hvor han var vokset op, og Karen skulle gerne med. Her skulle de sammen nyde naturen og havet. Karen var lærer på den lokale skole og Svend havde en mindre virksomhed.

Det meste af jorden var lejet ud, men en del lå ubenyttet hen. Karen og Svend købte nogle ammekøer, som kunne afgræsse arealerne. Senere kom der frilandsgrise til, og Svend blev landmand. Det var herligt for ham at arbejde i den frie natur.

Karen passede stadig sit lærerjob, som hun elskede. En dag blev Karen syg og det satte en stopper for hendes arbejde. Karen gik hjemme nogle år og fik det heldigvis bedre, men det plagede hende dagligt, at hun ikke kunne komme tilbage til sit job.

Gården fik nyt stuehustag, og der blev lavet to værelser og en stue under det nye tag. En dag læste Karen, at man manglede bondegårdsværter, og hun tænkte, at det måske ville være en idé at leje de to værelser ud om sommeren. Svend syntes, det kunne være hyggeligt, og i 2000 startede parret Bed and Breakfast i de to værelser i sommermånederne.

Nu kom der liv på gården. Hav, strand, natur, fred og ro var et hit for børn og voksne. Børnene stortrivedes med kæledyr og de gode legemuligheder.

Ikke bare Karen, men også Svend, kunne lide at have gæster omkring sig. Børnene flokkedes om ham, når de små ponyer blev trukket frem. Svend har stor tålmodighed og er god til at snakke med børn. Efter hygge og rideture på ponyerne kom ungerne tit ind omkring køkkenet for at få en bolle eller et stykke kage. Alt gik godt med deres Bed and Breakfast og efter et par år havde Klitgaarden åbent hele året.

Da der skulle nyt tag på stald og lade, opdagede Karen og Svend, at der var havudsigt fra den side. Så kom drømmene - lejligheder med havudsigt - måske kunne det lade sig gøre...

Karens søster er arkitekt, og da de fortalte hende om drømmene, sagde hun: Jeg kommer - for I må investere i noget, der er smukt og planlagt. Hun kom, tegnede og søgte tilladelser.

Det endte med 4 store lejligheder, hvoraf 3 er handicapegnede. I 2005 stod lejlighederne færdige og i 2012 fik Karen og Svend tildelt Handicapprisen, som de med rette er stolte af.

Et stort drivhus på 35 m² kom til. Her kan gæsterne søge læ for vind og regn. Hygge sig med spil, læsning og samvær med de andre gæster. Der grilles udenfor og krydderurter til maden kan hentes i højbedene. Når vindruerne i drivhuset er modne, kan der plukkes og spises af dem også.

Der skal være plads til voksne og især børn, som har så stor en plads i Karens hjerte. Rigtig mange familier kommer igen år efter år. Det vigtigste for Karen og Svend er nemlig, at de har glade og tilfredse gæster. Der skal være rent, pænt og orden i sagerne. Parrets gæstebog vidner om, at det er lykkedes for dem:

Kære karen og Svend
Refugium... Det var det ord, som min bror brugte, efter at have aflagt visit her på stedet. Hvor har han ret... Refugium... Skuldrene sænkes, pulsen, åndedrættet bliver dybere, rynkerne i panden glattes ud, smilet bliver atter levende. Det er som at komme hjem. Tak fordi I har vist os, hvor dejlig og afslappende en sommerferie for mor og barn kan være. Vi glæder os allerede til næste år.

En anden gæst skrev:

Kære Karen og Svend
Der sænker sig sådan en dejlig fred og ro over en, når man er på besøg hos jer, hvilket er årsag til, at vi et helt år i forvejen booker en uge i juli hvert år hos jer. Smuk natur, dejlig mad og masser af aktiviteter - men det, der for alvor gør forskellen, er jer to, og den stemning I spreder - blot ved jeres tilstedeværelse. Tak for denne gang og på gensyn.