Restaurant - Vrads Station
Vi boede i Engesvang, og besluttede at køre de små 20 kilometer gennem det mere end fantastiske skov- og engområde turen bød på. Og sikke en køretur.
Turen ender midt i skoven, hvor den gamle station ligger gemt. At servere for gæster på Vrads Station er ikke nogen ny ide. Allerede i 1963 tog Bryrupbanens ledelse initiativ til et restaurationstog, som stod på Vrads Station om sommeren.
Toget bestod af damplokomotiv HV2, post- og rejsegodsvogn E223 samt en personvogn C223 eller C224. I øvrigt to af de tre vogne, som stadig findes som restaurationsvogne på stationen.
Der serveredes kaffe med sveller - som vi kender som kringle - udsnit af drejeskive - det var lagkage - og tandhjul - vaniljekranse.
Ekspeditricen - fru Mikkelsen - sørgede for at brygge og bage i sit eget køkken i stationsbygningen, til tider bistået af det lokale postbud, og baneformand Mikkelsen serverede i vognene i fuld baneuniform, bistået af parrets datter.
Efterhånden arrangeredes også udflugtstog fra Silkeborg eller Horsens til Vrads, hvor man kunne gå ture i den skønne egn og nyde kaffen i togvognene på stationen. Der fortælles endda historier om, at man sagtens lige kunne få toget til at standse, hvis man skulle plukke sig en buket lyng eller blomster.
Da veteranbanen overtog stationen i 1969, var det i første omgang værtsparret på Velling Koller, som stod for driften af restauranten indrettet i den gamle stationsbygning. Men i perioder med skiftende og manglende forpagtere har hustruerne til veteranbanens medlemmer taget en tørn med at drive stedet.
I de sidste mange år har dygtige forpagtere hævet restaurantens standard, så Vrads Station i dag er en højt værdsat sommerrestaurant.
En anden tradition, som også knytter sig til Vrads Station, er juletræstogene. Også denne tradition går langt tilbage. Baneformand Mikkelsen fældede juletræer på baneskråningerne og de omkringliggende arealer og bragte dem til stationen på sin skinnecykel. Man kunne så de sidste søndage op mod jul køre med toget til Vrads, købe sit juletræ og få det med toget hjem.
Vrads Station er i dag ombygget til stemningsfuld sommer- og selskabsrestaurant. Restauranten ligger stadig ved veteranbanen Bryrup-Vrads, som er en af Midtjyllands største turistattraktioner, og der er stadig også mulighed for en meget smuk tur på den gamle jernbane. Og er du klog, så kombinerer du veteranjernbaneturen med enten frokost eller aftensmad på restauranten. For det er virkelig en god oplevelse - i alle henseender.
Værtsparret Jens og Lone er hjertelige, opmærksomme, og de serverer ikke kun velanrettet god mad - men mad i portioner - der kan gøre selv de mest sultne mere end mætte - til yderst rimelige priser.
Vrads Station er nu om dage især kendt for sine lagkager og frokostserveringer om sommeren samt juletræstogene, der kører i december måned. Typisk kører togene de tre første weekender i december med 3 daglige afgange. Du kan finde information herom på www.veteranbanen.dk/ juletr-stog.html
Restauranten tilbyder også Traktør tirsdag og Fabelagtig fredag, ligesom der er mulighed for at bestille picnickurve.
Men ikke nok med det, kan du på Facebook: https://www.facebook.com/VradsStation/ også finde en lang række særarrangementer og tilbud i forbindelse med efterårsferie og påske.
Vrads Station er et oplagt sted at holde selskab. Restauranten kan huse op til 130 personer, og din fest kan selvfølgelig også tænkes sammen med ankomst eller spisning i de gamle veterantog.
Åbningstider:
Restauranten har fast åbent i sommerhalvåret, når veteranbanen Bryrup-Vrads kører. Der er dog mulighed for at holde selskaber også før sæsonstart. Der arbejdes pt på en ny hjemmeside, der når den kommer online findes under: www.vradsstation.dk
Restaurant - Vrads Station
Lystrupmindevej 15
8654 Bryrup
Du kan bestille bord på:
telefon +45 75 75 62 20 eller
mobil +45 23 98 78 97
Vrads Station
Engesvang Bed and Breakfast - værtshistorie
Da fortiden kom på besøg - værtshistorie
Fuglsø Kro BnB - værtshistorie
Struer - Humlum BB - værtshistorie
West Coast Cottage Holiday Apartments - værtshistorie
Fængselsmuseet i Horsens
Femmøller Strand og Ebeltoft
Strandingsmuseum St. George i Thorsminde
Et 5-stjernet paradis - værtshistorie
Energimuseet ved Tange Sø
Verdenskortet i Hobro
Djursland - Fyrpasserhuset BB - værtshistorie
Silkeborg - Sejs BB - værtshistorie
Ebeltoft - Femmøller Strand BB - værtshistorie
Ry - Bestig Bjerge i Danmark
Horsens - Middelalder Festival
Mols Bjerge - Guderne gjorde sig umage
Gudenåen - Danmarks længste vandløb
Djursland - Djurs Sommerland
Silkeborg - Riverboat Jazz Festival
Midtjylland - Hærvejen
Midtjylland - Landet midt imellem
Hvide Sande - Art Hvide Sande
Silkeborg - Søhøjlandet
Randers - Randers Regnskov