Oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET

Det ses fra hele byen - det tidligere statsfængsel i Horsens. Måske fængslet blev bygget højt oppe på bakken - som en skræk og advarsel til alle - hvis du ikke overholder loven, så ender du her!

I 1853 åbnede fængslet i Horsens som det første fængsel i Danmark opført på grundlag af moderne strafferetslige principper. Det husede mandlige fanger dømt efter en straffelov, som gennem tiderne ændrede sig med samfundets skiftende krav til straf og forbedring. I 153 år fulgte bygningen med udviklingen, men i 2006 var det slut, og porten lukkede sig efter den sidste fange. I dag er et besøg på Fængslet en spændende - og prisbelønnet oplevelse - med lys- og lydkulisser, der bringer dig som besøgende - ind i den hverdag og de rammer, fangerne havde som indsatte.

De 153 år fængslet var i brug, afsonede en uoverskuelig lang række af fanger deres straffe her. Fællesnævneren for hovedparten af fangerne er, at de og deres historier er fuldkommen anonyme. Men en lille gruppe fanger er kendte, berømte eller ligefrem berygtede. Det er fanger, hvis opvækst, livsvilkår og motiver er lige så forskellige som deres forbrydelser og det antal år, de sad i fængsel. Det, der forener dem er, at de og deres ophold i fængslet allerede er kendt langt uden for murene.

En af disse fanger er Jens Nielsen, der kom til fængslet i 1884 med en dom på 16 år. Han var 21 år gammel og havde allerede siddet i fængsel i mange år. Med udsigten til endnu 16 år bag tremmer og i ensomhed, besluttede han sig for at dø. Metoden var at forsøge at dræbe en betjent, så han kunne få en dødsdom og blive henrettet. Der måtte tre forsøg til, før han fik sin dødsdom. Jens Nielsen blev henrettet d. 8. november 1892. Han blev 29 år gammel.

I de første 77 år af fængslets historie var der dødsstraf i Danmark, og det satte sit præg. To af fængslets fanger blev henrettet i henholdsvis 1865 og 1892. Henrettelsen i 1892 foregik i fængslets indre vestre gård, hvor fangen Jens Nielsen blev halshugget. Dødsstraf har til alle tider været omdiskuteret, specielt under retsopgøret efter 2. verdenskrig, hvor dødsstraffen blev midlertidigt genindført.

29. august 1943 trådte den danske regering tilbage, og den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand i Danmark. Samme dag ankom en tysk styrke på 33 mand, ledet af løjtnant Weinreich, til fængslet i Horsens. Fængslets ledelse og løjtnant Weinreich blev enige om, at tyskerne overtog den udvendige bevogtning af fængslet.

Den tyske kapitulation var en realitet 5. maj 1945. Danmarks befrielse blev fejret i hele landet. I fængslet markerede man befrielse ved at give fangerne lov til at købe en pakke tobak.

Fængslet havde plads til 336 fanger. Under besættelsen steg kriminaliteten og dermed antallet af dømte drastisk, bl.a. fordi mørklægningen gav gode forhold for, at de kriminelle ikke ville blive opdagede. Stigningen i kriminaliteten betød, at der blev pladsmangel og overbelæg i fængslet. Mange fanger måtte sove på fælles sovesale eller dele celle med andre fanger. Der blev også oprettet annekser udenfor selve fængslet.

30. december 1944 var 15 modstandsfolk på gårdtur. Ved hegnet på fængslets østlige side standsede en lastbil. To mænd steg ud af bilen, kravlede gennem et hul i hegnet og kom op på ringmuren med en stige og maskinpistoler. Mens de holdte betjentene i skak, kom de 15 fanger over muren, gennem hegnet og op i lastbilen, som kørte dem væk. Fængslet foretog en eftersøgning, men fandt dem aldrig.

Werner Best fungerede som leder af den tyske besættelsesmagt i Danmark fra november 1942 til kapitulationen i maj 1945. Efter krigen fik Best en straf på 12 års fængsel, som han skulle afsone i Horsens. Under afsoningen arbejdede han med arkivarbejde. Fritiden brugte han bl.a. på at læse, skrive, spille skak og dyrke gymnastik. Best blev løsladt ved den dansk-tyske grænse 29. august 1951.

Men kom selv til Fængslet - se, oplev og læs, om stedets spændende historie.