I Ribe er det, som om tiden står stille. Byen er smuk, historierne mange og storslåede, og oplevelserne står i kø.
Ribe er Danmarks ældste by
Atmosfæren i den middelalderlige bykerne kan ikke beskrives med ord. Den skal opleves. De brostensbelagte stræder, de velbevarede huse og mindeplads-erne fortæller hver sin del af den stolte historie, der går tilbage til omkring år 710. Danmark er verdensberømt for sine vikinger, og fra Ribe drog de i træskibe ud i Europa for at handle - og sprede rædsel. Den dramatiske fortid er synlig flere steder. I vore dage ånder alt fred og hygge - i gågaden, ved domkirken, Museet Ribes Vikinger, Vadehavscentret, Mandø, Jacob A. Riis Museum og de gamle spise-steder. Kun bruset fra vandmøllerne, klokkeklangen og vægterens aftensang bryder stilheden i Ribe.
Sæt god tid af til at besøge Ribe Domkirke. Den smukke kirke kræver nærmere udforskning. Domkirken - Vor Frue Kirke - fra det 12. årh. af rhinsk tufsten med senere gotiske tilføjelser og ændringer udført i teglsten - er bygget som 3-skibet kirke med to ens tårne. Fra det ene tårn kan du se langt ud over Nationalpark Vadehavet - der er UNESCO Verdensarv - og øjne Vadehavscentret.
Kig ind på Museet Ribes Vikinger. Oplev Vikinge-tiden levendegjort på centeret. Ribes Vikinger - fortæller, hvordan det hele startede i år 700 og viser byens udvikling gennem tiden til 1700 tallet - og her har man rekonstrueret og levendegjort vikingetidens Ribe i fuld skala - så alle sanser kommer i brug.
Se sæler, akvarier, og kom tæt på den storslåede natur i Nationalpark Vadehavet på Vadehavscentret, som ligger lige ved Vadehavet - Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010. Det dynamiske landskab, den biologiske rigdom og de mange trækfugle gør området til noget helt enestående. Fra Vadehavscentret kan du køre med traktorbussen ud i Vadehavet til den lille ø Mandø, hvor man kan opleve den specielle stemning og den helt fantastiske natur. Der arrangeres blandt andet sælsafari, vadehavsture, rejesafariture, ture om Mandøs fugleliv, ture Mandø rundt og ørkenvandringer.
I det nyåbnede Jacob A. Riis Museum fortælles om Ribe-drengen, der blev berømt i USA. Jacob A. Riis levede fra 1849 til 1914, og USA’s præsident Roosewelt kaldte ham New Yorks nyttigste borger - i Danmark kender ikke mange til til ham. Jacob A. Riis Museum fortæller den fascinerende historie om Ribe-drengen, der udvandrede til Amerika i 1870. Om manden, der gennem sine hårdtslående artikler og fotos fra New Yorks rå og barske slum, åbnede borgerskabets øjne. Og om hans forelskelse i Elisabeth, som han takket være sin stædighed fik til sidst. Historien om Jacob A. Riis er historien om næsten at gå under i New Yorks værste kvarterer og historien om, hvordan hårdt slid, vilje til at skabe et bedre samfund og tro på sig selv gjorde Ribe-drengen til det, præsidenten kaldte den ideelle amerikaner.
Vægterrundgang i Ribe
Følg vægteren, lyt til hans sange og historier, når han hver dag fra juni til oktober går sin traditionelle runde gennem byens historiske gader. Ribes vægtere formår at skabe en helt særlig stemning, hvor man lever sig ind i en tid der blev levet længe før moderne politifolk og alarmer. Når vægteren gik sine runder skulle han, for at kunne holde sig vågen og markere timeslagene, hver time natten igennem synge et vers. Vægterne sang også for at berolige borgerne i byen, og for at erindre dem om, at der blev holdt vagt - men også fordi det ikke var ret mange mennesker, der dengang havde et ur.
Sangen var en vigtig del af bestillingen som vægter, de blev opfattet som en slags professionelle gadesangere. Tjenesten som vægter var streng særligt om vinteren, hvor vagten var meget lang - hele 9 timer. Lønnen var lille og måtte ofte suppleres med dagarbejde.Det var vægterens opgave at holde ro og orden og at passe gadebelysningen i byens gader om natten, samt at slå alarm i tilfælde af ildebrand og stormfloder. Nu kan du komme med rundt på turen. Den begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue. Fra maj til oktober kl. 20.00 - i juni, juli og august også kl. 22.00 - samt uge 7 og i påsken. Turen foregår på dansk og engelsk og varer ca. 45 minutter. Det er gratis at gå med.
Ribe Å løber i 4 forgreninger gennem Ribe by og munder gennem Kammerslusen ud i Vadehavet. Åen skaber en fantastisk stemning i byen. Overalt høres rislen og bruset fra vandmøllerne, når vandes presses igennem mølleskovlene. Ribe fik i 1255 sin første mølle. Den blev opført af kong Christoffer 1 i tilknytning til en kongeborg i 1100-tallets Ribe. Det tidligere slot er nu blot et voldsted med en vandgrav. Gågaden, der løber på en dæmning over Ribe Å, blev anlagt i 1250. Kongen ville stemme åen op for at give vandkraft til at drive møller. Dæmningen deler åen i tre smalle, brusende strømme, som netop giver mulighed for tre møller: Ydermøllen, Midtmøllen og Kongens Mølle.
Kom - og oplev det hele selv...
Gps: 55.3309934689105, 8.762604409307293
Stiftamtmandsgaarden BB - værtshistorie
Bedste Bo - værtshistorie
Bøgebjerggård Bed and Breakfast - værtshistorie
Genner Bugt og Aabenraa
Gråsten Slot
Ribe - middelalder- og vikingeby
Altid kunstner - Katherine og Thomas Eje
3 stjerneoplevelser i Sønderborg
Givskud Zoo
Aabenraa - HanneZzz BB - værtshistorie
Tønder - Sovgodt8 BB - værtshistorie
Bredebro - Klægager BB - værtshistorie
Tønder - SJ Rooms BB - værtshistorie
Bredebro - Marskgården BB - værtshistorie
Kolding - Koldinghus
Jelling - et stykke af Danmarkshistorien
Padborg - Frøslevlejren
Sønderjylland - Vadehavet er verdensklasse
Tønder - En by i Marsken
Fredericia - Byen for alle
Sønderborg - Dybbøl Mølle
Sønderborg - Ringriderfest
Sønderjylland - Danmarks port til Europa
Sønderjylland - En vindtørret rå fisk
Sønderjylland - Sort Sol