Ringriderfest i Sønderborg

Ringriderfest i Sønderborg
2. weekend i juli - 4 dage - hvor en hel by står i ringridningens tegn. Fra fredag syder byen af liv, hestetramp på brosten, optog, tattoo, tivoli, lys, musik og glade mennesker. Det vigtigste er dog dysten - med galgerne oppe ved slottet - hvor Kongen eller Dronningen, Kronprisen og Prinsen - kåres som de værdige vindere, der får lov til at bære de fornemme titler - hele det næste år. Og alle løjerne afsluttes mandag med et gevaldigt festfyrværkeri og fest til den lyse morgen. Ringriderfesten i Sønderborg er - med deltagelse af op mod 500 ryttere og 40.000 gæster - landsdelens største rytter- og folkefest. Der er to store farverige rytteroptog, der starter ud fra Sønderborg Slot fredag og søndag præcis klokken 11.30. Der deltager alle rytterne, marchorkestre - der er hestetrukne vogne med musikanter og ridende herolder. Optoget ender ved ringriderpladsen, hvorefter dysten om titlerne starter mellem rytterne. Et af ringriderfestens særlige højdepunkter er mandagens helt unikke ringriderfrokost, hvor ikke mindre end 1600 mænd deltager hvert år. Det er verdens største herrefrokost. Billetterne er eftertragtede og svære at få fingre i. Frokosten starter mandag middag. Der er fællessang og spisning i teltet, og midt på aftenen bliver teltet åbnet for for kvinder og offentligheden.

Historien
Dengang i middelalderen i 1500-tallet var ringridning en berygtet og frygtet underholdning ved hof over hele i Europa, hvor riddere satte livet og deres førlighed ind i kampene. Christian d. 3 og Frederik d. 2 indførte ringridningen i Danmark som en dyst mellem riddere - ikke som kampe. Den største royale ringridder Danmark har set var Christian d. 4 - som vandt mange dyster både ikke kun i herhjemme - men også udenlands. Ringridning kom først til Sønderjylland omkring 1800-tallet, hvor det først var en sport til landsbyfester, men siden bredte sig til at blive deciderede folkefester - som i 1850 hvor 450 ryttere deltog i en dyst i Augustenborg. Den første ringriderdyst i Sønderborg fandt sted i 1888. Og når en tradition stadig er levende efter mere end 200 år i landsdelen, må den rumme nogle særlige kvaliteter.

Reglerne
Ringridningen foregår i 22 baner - der kaldes galger - hvor ringen er hængt i et reb mellem galgens to stolper. En skriver i hver galge noterer om en rytter tager ringen eller ej. Rytterne bestemmer selv i hvilken højde ringen skal sidde - inden der rides. Ringen skal tages i galop - trav gælder ikke. Ringen er taget, når den hænger på spidsen af lansen, som rytteren bærer under ridtet. Det er altså ikke nok at ringen stødes af - den skal fanges og sidde på lansen. Hullet i ringen har forskellig størrelse alt efter hvor langt i konkurrencen man er kommet. Den største ring er 22 mm - den mindste blot 5 mm. Samtlige ryttere rider 24 gange med en pause efter 12 omgange gennem galgen. De ryttere, der tager ringen alle 24 gange, kvalificerer sig til finalen - Kongeridningen. Den rytter, som derefter tager flest ringe er Konge eller Dronning og får Kongepræmien. Derefter følger Kronprinsen og Prinsen. Alle kan deltage - men yngste rytter skal være fyldt 6 år. Rytterne skal i Sønderborg være påklædt i mørk jakke, hvide bukser og hvid kasket - hvor man i Aabenraa skal være klædt helt i hvidt med blå og hvidstribet kasket - og begge steder være iført sorte, lange støvler. Lansen skal være hvid. Den er 1,86 m lang med blyspids og med vægt i bunden.

Ringridning skal du opleve én gang i dit liv
Nu kender du historien - og ved hvad der foregår på banen - og hvorfor. Så nu er der kun en ting du kan gøre. Book dig ind på en dejlig Bed and Breakfast i Sønderjylland, og besøg en af de som regel mere end 50 ringridninger der finder sted i området fra maj til september - hvoraf de absolut største er dem i Sønderborg og Aabenraa. Ved Sønderborg Slot findes en kopi af en ringridergalge fra middelalderen. Her vises der historisk ringridning hver tirsdag i juli - altid kl. 17 og der fortælles samtidig om ringridningens historie - det er gratis.